Fodlidelser

Hælen | Fodsvamp | Fodvorter | Hammertå | Ligtorne | Neglesvamp | Indeklemt negl/nedgroet negl

Hælen

Hælen er det punkt på foden, som sættes først i underlaget ved gang og løb. Den indeholder også den største knogle i foden, som bl.a. understøttes af en “fedtpude” der tilsammen danner det vi kender som hælen.

Hælrevner:
Hælrevner er åbninger i den hårde hud, der ofte dækker hælens bageste underside i en halvmåneform. Revnernes øverste kanter er hårde og kan nogle gange brede sig så dybt ind i hudens levende lag, at de bløder. Det kan være temmelig smertefuldt.

Årsag:
Skyldes ofte skoene. Fx træsko eller damesko med rem om hælen, slippers og badetøfler. De er alle kendetegnede ved IKKE at have en fast hælkappe. Når der ikke er fast hælkappe så slipper hælen skosålen for hvert skridt og det giver et lille stød til hælen, når foden sættes i. Stød og gnidningsmodstand kan give hård hud og hælrevner. Nogle træder meget hårdt ned på hælene når de går – det kan også give hælrevner. Er der ingen hård hud, men kun revner, så skyldes det ofte meget tør hud.

Behandling:
Den hårde hud fjernes omkring hælrevnen og der bliver vejledes om brugen af en god fodcreme, så hælrevner kan minimeres.

Hælspore (Fascitis plantaris):
En hælspore er enten en lille knogletilvækst på hælen eller overbelastning af den store sene under foden. Der er mange forskellige holdninger til, hvordan man behandler hælsporer. Hælsporer kan vise sig ved, at man får smerter under hælen og kan kun konstateres ved røntgenfotografering.

Årsag:
Smerter i hælen kan skyldes mange ting, og der eksisterer mange forskellige syn på, hvorfor de opstår. Hælsporer kan blandt andet skyldes overbelastninger af muskulaturen, det vil sige fejlbelastninger grundet fejlstillinger i foden, der medfører forkert muskelbrug og hermed overbelastning i blandt andet hælregionen. Det er ofte mennesker, der går meget på arbejdet, som får smerter.

Behandling:
Afhænger af årsagen til hælsmerterne. Et stødabsorberende hælindlæg, med speciel aflastning af hælsporen, kan blandt andet lindre generne. Indlægget kan flyttes fra sko til sko og skal benyttes i alle de sko, man går med i løbet af dagen (også hjemmeskoene). I andre tilfælde er det løsningen at rette op på fejlstillingen, så foden ikke bliver overbelastet. Det kan også være nødvendigt at skifte fodtøjet ud, idet en lidt kraftig stødabsorberende sål kan virke forebyggende. Træsko frarådes.

Hård hud på hælene:
Hård hud opstår som en reaktion på en belastning, der er større end hudens forhold er beregnet til. Huden og det underliggende væv er konstrueret til at modstå visse påvirkninger så som at blive trådt på, modvirke betændelser, tage imod stød og virke som støddæmper ved gang, løb og spring.

Årsag:
Overbelastning af huden på hælen er den væsentligste årsag til dannelsen af hård hud. Dette kan skyldes en nedsat tykkelse af stødabsorberende væv på hælene, en tung gang eller gang på et hårdt underlag (betongulv), overvægt eller tungt arbejde, benyttelsen af træsko eller sko med en tynd, hård sål (lædersåler) og tør hud. Den hårde hud øger risikoen for revner i hælen, se ovenfor.

Behandling og forebyggelse:
Det er ikke tilrådeligt selv at slibe den hårde hud, da det kan skabe irritation i huden med det resultat, at huden fortykker sig yderligere. Desuden skal man gennemgå sit fodtøj og undersøge dets såler. Det anbefales at benytte fodtøj med en lidt kraftig sål af et stødabsorberende materiale samt fast hælkappe. Træsko bør helt undgås.

Lilletå-negle
Noget af det, der oftest klages over, når det gælder tåneglene, er lilletåneglene. De forekommer i alle varianter. Nogle er fortykkede, nogle flækker i to dele, nogle er nærmest trekantede og nogle er der næsten ikke.

Årsag:
Der er to årsager til, at lilletånegle ser ud som de gør. Den ene er tryk fra sko, der ikke er brede nok og den anden er et medfødt udseende.

Behandling:
Fodplejeren kan slibe og rette på neglens facon, men kan ikke få en lille negl til at blive stor.

Fortykkede Negle:
En fortykket negl kendetegnes oftest ved brune, gule og/eller hvide striber i neglens længderetning. Neglen kan virke lidt porøs – især på undersiden.

Årsag:
F.eks. hvis man på et eller andet tidspunkt har tabt noget ned over, sparket imod med eller på anden måde skadet sin tånegl. Neglelejet er så blevet ødelagt og neglen fortykker.
Behandling: fodplejeren kan slibe neglen til næsten normal tykkelse.

Psoriasis:
Psoriasis kan også give fortykkede negle. Også patienter, der ikke har psoriasis i udbrud, kan have psoriasis i neglene.
Behandling: fodplejeren kan slibe neglene ned, men ikke altid helt til normal tykkelse, da der kan være nerver og blodkar, der er trukket op igennem neglen.

Fodsvamp

Hvad er fodsvamp?
Tinea Pedis er en gærsvamp (dermatofytter), som er en del af hudens normale flora. Fodsvampen formerer sig hastigt under fugtige, varme forhold. Det gærede, kløende udslæt er smitsomt på gulvene i svømmehaller, og gymnastiksale, i sko og lign.

Fodsvamp er oftest lokaliseret, hvor fugtig hud danner folder, som imellem tæerne, hvor den forårsager sprækker og dårlig lugt, ligesom lidelsen kan brede sig til under fodsålerne, ved tendens til fodsved (hyperhidrosis), med den hvidlige og nubrede substans til følge.

Smitte til hænderne ses yderst sjældent, da de gunstige forhold som svampen lever under, ikke er til stede på hænder og i håndflader.

Hvordan behandles fodsvamp?
Fodsvampen er forholdsvis nem at komme til livs ved, at holde fødderne rene og tørre. Der tørres grundigt imellem tæerne efter bad. Fodplejeren instruerer i brug af lokalmidler, som smøres på det inficerede område.

Man bør om muligt, gå i luftigt fodtøj eller skifte strømper hyppigt, og undgå brug af sko og strømper, der er lavet af kunststof.

Hvordan forebygges fodsvamp?

• Vigtigst i behandlingen af fodsvamp, er en god hygiejne.
• Afvaskning af fødderne dagligt.
• Grundig aftørring, specielt imellem tæerne.
• Hyppigt skift af bomuldsstrømper, og om nødvendigt lægge vat eller små lærredsstrimler imellem tæerne.
• Talkum eller fodpudder kan anvendes for, at opsuge fugten, ligesom indlægssåler kan være gavnlige.
• Åbent fodtøj anbefales, så vidt det er muligt.
• Skifte sko flere gange dagligt, så de kan lufte og tørre ordentligt.

Fodvorter

Hvad er fodvorter?
Fodvorter, eller Veruucae, viser sig som en svulstlignende virusinfektion, og ofte vil der kunne ses antydningen af en sort prik i midten. Den har en hård kant, og er blød i midten. Mange mennesker tror fejlagtigt, at de har fået en ligtorn, men en ligtorn har ikke den sorte prik i midten. Den sorte prik skyldes blodsprængninger i vorten, forårsaget af tryk ved at gå, og stå på foden. Oftest sidder fodvorten på ”trædepuderne”.

Alle kan få fodvorter, men oftest er det børn fra 3 år, og opefter der rammes. Specielt hos teenagere er fodvorten hyppigt forekommende.

Fodvorter smitter!  Smitterisikoen er størst, hvor der færdes mange mennesker, f.eks. i svømmehaller, i daginstitutioner og på familiens badeværelse. Fodvorter er virusbetinget, og smitter kun mellem mennesker. Specielt våd hud er modtagelig, og man er ekstra udsat, hvis man samtidig har små sprækker på fødderne.

Man kan sagtens smitte sig selv fra et sted til et andet, da fodvorten dagligt afgiver inficerede hudceller. Fodvorter smitter ikke gennem blod, men en blødende vorte vil smitte via de afstødte hudceller! Der er derfor stor risiko for, at vorten vil brede sig.

Hvordan behandles fodvorter?
Fodvorter kan forsvinde af sig selv, men det kan tage lang tid. Kroppen danner selv antistoffer til den virus, som er årsag til vorter. Man bør dog behandle vorter, da de for det første kan være ømme ved tryk, men også for at mindske eller undgå smitterisikoen. Man kan med fordel pensle vorten med klar neglelak for, at forsegle den, og derved undgå at smitte andre.

Man kan desuden behandle vorten med et ætsende middel, der langsomt opbløder huden, og herefter kan man skrabe med en kniv eller lignende. Man skal dog være meget omhyggelig med kun at behandle selve vorten, da det ætsende middel er hårdt mod huden. Det er vigtigt, at  behandlingen gentages dagligt! Man skal være opmærksom på, at det er en meget langsommelig behandling, som kræver stor tålmodighed.
Hvis ikke det lykkes at få bugt med vorten, bør man søge læge. Han kan fryse, brænde eller give laserstråler.

Hammertå

Hvad er Hammertå?
Digitus malleus – populært kaldet hammertå – er en tilstand, hvor tæerne står lodret op i det inderste led, mens det yderste led står mere eller mindre lodret mod skosålen.

Hammertå opstår typisk ved, at patienten går i for korte sko gennem mange år, f.eks. er der mange, der ikke er opmærksomme på, at tå nr. 2 ofte er længere end storetåen, og derfor ikke køber sko, der er tilpasset den. Hammertå ses også tit i forbindelse med forfodsplatfod. Lidelsen kan også være forårsaget af hulfod (nerve-muskelsygdom) eller leddegigt (spastiske pareser).

En hammertå kan være meget smertefuldt pga. tryk fra fodtøj, der typisk medfører ligtorne, vabler eller sår, samt hård hud på tåspidsen og deforme negle.

Der findes to former for hammertå; de mobile eller de rigide. De to har hver deres behandlingsform. Diagnosen hammertå stilles ved udseendet alene, og behandlingen afhænger af, om tåen kan strækkes helt ud (mobil) eller der er strækkedefekt (rigid).

Hvordan behandles hammertå?
Ved diagnosen mobil hammertå, kan man opnå gode resultater ved hjælp af øvelser, og rummelige sko. Det kan samtidig være en god idé, med indlæg alt efter årsagen. Øvelserne går ud på, at man tager om foden med tommelfingrene oven på det krogede led, og trykker blidt, men bestemt, nedefter, mens de andre fingre nede fra løfter tåens yderste ende op. Man tager hvert led for sig, så alle tæer har været i yderstilling. Det tager tid, men bliv endelig ved – leddene kan løsnes, og blive bevægelige igen.

Ved stiv hammertå kan man anvende aflastningsindlæg. Disse kan man få lavet ved en ortopædkirurg/bandagist. Man kan også vælge at operere. I en sådan situation fjernes mellemleddet i tåen, og tåen rettes ud. Det kan også komme på tale med håndsyede sko.

Hvordan forebygges hammertå?
Det er ganske simpelt at undgå hammertå. Ved at benytte rummeligt fodtøj, der ikke klemmer og ikke er spidst, når man langt. ”Ødelagte” tæer, der får god plads i skoene, og dermed bevægelsesfrihed, kan ligeledes komme til at fungere optimalt igen. Det kan tage et til to år, før man kan mærke det, men det er altså aldrig for sent.

Ligtorne

Hvad er ligtorne?
Meget store belastninger på små hudområder gør, at der dannes meget hornstof, og formeringen af hudceller øges. Når alle disse hudceller vokser ud mod overfladen, og der samtidig dannes et tryk, f.eks. når man går på dette hårdhudsområde, bliver hornstoffet trykket sammen til en hård klump.

Når man går, trykkes denne hornklump ind i huden som en kile, og på denne måde bliver de følesanseceller, der ligger overalt i læderhuden generet. Dette medfører ubehag/smerte ved at gå. Der er opstået det, man kalder en ligtorn.

Helomatadannelser, som ligtorne kaldes på fagsprog, ses oftest hos ældre med fodknogle-deformiteter. Tryk og gnidning fører til en øget formering af hudceller for, at beskytte hudens underliggende strukturer. Trykket bevirker, at der ikke er nok næring til alle de nye celler, som derfor dør, og det danner et stadigt større tryk på det forhornede lag, som fortykkes mere og mere, som processen fortsætter.

Hvordan behandles ligtorne?
En fodplejer kan vurdere føddernes tilstand og behandlingsbehov, eventuel henvisning til læge. Fodplejeren kan beskære den hårde hud og ligtornene, samt rådgive om trykaflastning af de belastede områder, og eventuelle sår.

Hvordan forebygges ligtorne?
Det er vigtigt, at man ofrer sine fødder noget opmærksomhed en gang imellem, og ved begyndende hård hud på udsatte steder, er det vigtigt, at få det fjernet. Det gøres bedst, når fødderne er godt opblødte efter bad/fodbad.

Der findes forskellige remedier, som kan bruges til at fjerne den hårde hud. Derudover er det vigtigt at huske, at smøre godt med blødgørende cremer på fodsåler, og hæle dagligt. I de tilfælde, hvor det ikke er muligt for den enkelte selv, at foretage gennemgang af fødderne og fjernelse af hård hud, bør der aftales tid hos en fodplejer.

Neglesvamp

Hvad er neglesvamp?
Onychomycosis er forårsaget af langvarige traumer (små sko) og pludselige skader, som er grobund for udvikling af patogene svampe under de rette vækstbetingelser, såsom fugt og varme.
Beskadigelse af neglefilmen (cuticula), og fodsvamp kan ydermere udvikle mycotiske negleinfektioner. Specielt unge og idrætsudøvere, der bruger gummisko er særligt disponeret for, at udvikle svampelidelser.

Svampene udskiller et enzym, som nedbryder det hårde keratin i neglecellerne, hvilket fører til destruktive negleforandringer, og fortykkede negle. Senere kan dette medføre et smuldrende henfald af neglen.

Neglesvampen rammer hyppigst storetåen, og genkendes ved det karakteristiske præg af neglen, med hvidlig til gul-brune partier, typisk stribeformet, som ofte indeholder et ostelignende, og ildelugtende substans. Neglen kan blive fortykket, og der kan opstå svien, og kløen i det angrebne område.

Hvordan behandles neglesvamp?
Onychomycosis behandles ved, at fodplejeren renser op i det mycotiske væv, hvorefter neglepladen slibes ned. Om muligt, fjernes hele neglepladen for, at gøre området fri af inficeret væv. Dernæst påføres et svampedræbende middel, som fodplejeren instruerer i at benytte. Behandlingen er langvarig, da ny negl skal vokse ud for, at neglen bliver normal og pæn igen. I visse tilfælde, kan det være nødvendigt at søge læge, som kan ordinere tablet-behandling. Man må være opmærksom på smitterisikoen, fra den ene tå til den anden. Svamp i fingerneglene ses sjældent, da vækstbetingelserne ikke er til stede på hænderne.

Hvordan forebygges neglesvamp?
Neglesvamp trives bedst i fugtige omgivelser, hvorfor tætsluttende fodtøj, og strømper af kunststof må frarådes. Undgå fugtige, varme omgivelser ved, at holde fødderne rene og tørre.  Det tilrådes at gå med åbne sko, eller skifte strømperne hyppigt. Der kan bruges indlæg i skoene eller fodpudder for, at absorbere fugten.

Indeklemt negl/nedgroet negl

Hvad er Unguis incarnatus?
Unguis incarnatus er en fællesbetegnelse for indeklemt negl, som kan vise sig på forskellig vis. Den nedgroede negl viser sig ved, at et stykke af neglen presses ned, og gror ind i huden. Ved indgroet negl er neglevolden hævet op- og indover neglepladen.

Indadrullet negl er en tilstand, hvor neglepladen er så krum, at den ruller ind under sig selv i én eller begge sider.

Lidelserne opstår som følge af ukorrekt klipning, for smalle sko, tryk, slag, misdannet eller krum negleplade (efter traume).

Symptomer på indeklemt negl

• ømhed ved neglefalsen
• ømhed/irritation ved at gå med sko (specielt smalle sko)
• neglen er følsom overfor ethvert tryk og berøring
• tegn på infektion
• væskeholdig afsondring (pus eller betændelse)
• området er hævet, varmt og rødmet

Hvordan behandles indeklemt negl?
En indeklemt negl, opnår den bedste opheling ved, at blive behandlet hurtigst muligt. Fodplejeren kan påsætte en bøjle, som løfter den trykkende neglerand op fra neglefalsen. Egen læge ordinerer penicillin, hvis der er infektion.

Herefter er det betydningsfuldt, at bade tåen i sæbevand dagligt, og tørre godt efter med et rent håndklæde. Hvis neglen er inficeret, må den bindes ind, så afsondringen ikke hænger fast i strømperne. Der må udvises stor forsigtighed, ved negleklipning (neglen klippes lige over).

Undgå tætsluttende fodtøj, som kan irritere området, og opsøg professionel fodpleje jævnligt.

I nogle tilfælde, er ortopædkirurgisk behandling den eneste virksomme løsning.